Danser med grise…

…altså døde grise….argh!

Vi har slagtet pattegrise til et kommende kallas og disse “små” basser skulle jo fragtes fra slagteriet og hjem i kummefryseren. Havde pr telefon clearet med slagteriet, at der selvfølgelig var plads i vores monster af en 470-liters kummefryser til alle tre grise, for “så store var de jo heller ikke”. Lidt omrokering af eksisterende udskæringer og pladsen var klar.

Så ud til Egtved slagtehus i Jutta og ind og hente grise og kigge på grill. Som altid god betjening i Egtved, så jeg skulle ikke slæbe grisene ud i kassebilen. I højt humør susede jeg hjemad med de tre små – som altid lidt forsinket – så jeg skulle skynde mig ind med grisene inden jeg skulle hente yngstemanden.

Parkerede Jutta og fik åbnet fryseren og gik i gang. Første gris gik rimeligt smertefrit – bare en lille sag på 28 kg. Næste var noget mere tricky. Fat i for- og bagben og 1-2-3 upsala…slæbe, slæbe ind i fryseren. Pust og støn – men det lykkedes.

Så kom turen til sidste og tungeste basse. Tænkte at taktikken fra gris nr. 2 fungerede, så fat i et bag- og forben og 1-2-3….hhhnggggg……hmm…tungt. Men tik-tak – tiden gik og dagplejen lukkede om fem minutter. Så – fat igen og kræet ud af bilen. Slæbte afsted mens benene ligeså langsomt gled ud af mine hænder. Fangede grisen med foden, så den ikke ramte jorden, men så var gode dyr sgu rådne, for hvordan sku’ jeg lige komme videre???

Jo – en hæftig dansefatning – grisen og jeg tryne mod tryne og “åbningen” ind mod min krop. Svingende og prustende fik jeg bugseret dyret ind i fryseren, hvor pladsen nu var trang, så ben måtte bøjes, klemmes og trykkes, men til sidst lykkedes det da, at få lukket låget på fryseren.

Drønede ud i bilen, drønede ud ad indkørslen og hen til dagplejen et minut i lukketid. Kastede mig ind og prøvede at virke overskudsagtig og i feriestemning indtil dagplejerens hund blev nærgående.

For det var nok gået lidt for stærkt. For dansefatningen havde efterladt spor. Nærmere bestemt noget der lignede sneglespor – her bestående af fedt og størknet blod – ned over mit tøj, til stor fornøjelse for hunden Luna.

Så stod der hos Bente dagplejer med død gris på tøjet og sved på panden og prøvede at virke nonchelant. Det lykkedes virkeligt dårligt. Næste gang blir det sgu Thomas, der må danse en dans når pattegrisene skal i fryseren.

Reklamer

Traktor og alt der ligner…

Vejret er skønt og lunt og næsten rigtig sommer og der er egentlig tusind ting, vi burde. Derfor skyndte vi os at lave en overspringshandling og køre i Løveparken med lillebror, i stedet for at få ordnet køkkenhave, ordnet hegn, slået græs, ryddet op og gjort rent og alt det andet lavpraktiske en weekend byder på.

For Løveparken er fantastisk og noget som vi allesammen nyder. Og så ligger den jo nærmest i baghaven – lågsus, lågsus…

Lillebror synes det er skønt med alle de dyr. Elefanten gav et trut i trompeten, løverne løb rundt og legede og vi kom helt tæt på en bison med Jonathan hængende ud af vinduet som en anden halsende hund (og nej – de gør ikke noget. Det er kun han-bisonnen man skal være lidt varsom med og han lå godt langt væk).

Men det bedste var alligevel traktorerne. Han siger ikke “mor”, han siger ikke “far”. Han siger traktor…om alt motoriseret. Og de kører jo i hele parken. For dælen, det har været en god dag for yngstebarnet.

Banan-choko muffins

Banan-choko muffins

Tilbage i 1999 rev jeg opskriften på disse banan-choko muffins ud af et af min mors Femina’er. Og opskriften har vakt lykke alle de steder, de er blevet serveret. Og tro mig – det er MANGE steder. Jeg har prøvet mange forskellige muffinsopskrifter, men jeg vender altid tilbage til denne her. Fordi den er nem. Fordi den smager fantastisk og selvfølgelig også fordi min datter elsker de her muffins.

Så tusind tak til Øzlem Polat fra Odense NØ, der for 14 år siden, sendte opskriften ind til Femina. Jeg gad egentlig godt vide, hvem du er. Du har fået mange varme tanker hen over årene.

IMG_2417

Der bliver 10-12 muffins ud af opskriften afhængigt af, hvor meget du fylder i formene.

Ingredienser:

2 mellemstore æg

1 dl sukker

1 tsk. vanillesukker

1 tsk. bagepulver

3 dl hvedemel

2 små moste eller groftrevne bananer (de skal være godt modne)

1 dl hakket mørk chokolade (ca 65 gram – man kan godt putte op til 100 gram i)

125 g smør

(Og nej – jeg har ikke glemt at skrive mælk på. Opskriften er uden)

Fremgangsmåde:

Start med at smelte smørret. Det skal bare smelte over lav varme og skal køles af til lunkent bagefter. Ellers smelter det chokoladen, når det hele røres sammen. Pisk derefter æg og sukker til luftig æggesnaps (sender altid Tove Ditlevsen en varm tanke her). Mos bananerne og hæld dem i æggesnapsen. Vendt med at vende rundt. I en anden skål blander du mel, vanillesukker og bagepulver sammen og sigter det ned i ægge/banan-blandingen og så vender du det hele rundt uden at slå for meget luft ud af æggesnapsen.

Til sidst vender du smørret i og så chokoladen.

Jeg har en muffinsform med plads til 12 muffins. Den forer jeg med muffinsforme (bare en enkelt i hver). Du behøver ikke at smøre formen, for smørret i muffinsne sørger for, at de ikke brænder fast. Hvis du ikke putter papirsforme i, skal du dog smørre.

De skal bages i ca 25 minutter ved 180 grader afhængig af ovn (i min skal de for eksempel ha’ 200 grader, for det er der, den bager bedst. Men i lidt mere fintfølende ovne er 180 grader rigeligt).

Spis dem til en rigtig god kop te.

Håber, at de også falder i din smag og kan følge dig, som de har fulgt mig og min familie i årevis.

Louise

Lækre deller med kartoffelsalat

Nogen gange så rammer man bare en smag, der er helt og aldeles fremragende – også på andendagen.

Det skete med disse frikadeller, som ikke alene var gode nylavede og varme, men faktisk vandt ved at blive kolde til madkassen. Mums – det blir en hverdagsklassiker herhjemme.

Ingredienser:

1 kg hakket gris

1 dl havregryn

1/2 dl mælk

1 æg (2 hvis det er et lille æg)

1/2 squash – revet

8-10 tørrede tomater i olie – hakket

100 g feta – nulret i meget små stykker

Timian

Sød chilisovs efter behag

Salt og peber

How to: Hele dynen røres sammen og hviler i køleskabet en halv times tid. Pas på med at putte for meget salt i. Fetaen salter. Jeg havde faktisk glemt at putte salt i det første hold på panden og det smagte helt fint, så måske er det slet ikke nødvendigt. Prøv dig frem ved at stege en lille klump af gangen indtil du rammer den rette smag.

Steges ved jævn varme, så de ikke brænder på, men får en lækker, sprød, gylden overflade….uhm….

Kartoffelsalat:

Altid godt med nye kartofler. Her en udgave, som hele familien var med på. Det hele kan varieres, så det passer til lige din families smagsløg.

1 kg kartofler

100 g ærter – gerne friskbælgede ellers fra frost

400 g creme fraiche

3-4 spsk Ravigotte sauce

Sukker, salt og peber

How to: Kartoflerne koges og køler af. Pilles inden de er helt kolde og skæres i stykker, der lige passer til en barnemund. Ærterne tøs op. Creme fraichen røres sammen med Ravigotte saucen og smages til med sukker, salt og peber. Sukkeret er vigtigt, da det matcher sennepssaucen så ganske fantastisk.

Dressingen hældes over kartofler og ærter og det hele vendes sammen. Må gerne lige stå og “sætte sig” så kartoflerne bliver godt sovset ind.

God fornøjelse

Louise

Porrer og ærter og grønkål…oh my…

Det spirer i drivhuset og jeg er jublende lykkelig. Tænk, at det er lykkedes. For dælan – det dur bare!

Ærter på vej. Glæder mig allerede

Ærter på vej. Glæder mig allerede

Hvor er det dog bare en fantastisk tid. Min datter synes, at det er SÅ cool, at der er hjemmedyrkede grøntsager på vej. Hun er 15 (om tre dage) – den havde jeg ikke lige set komme.

Grønkål titter frem

Grønkål titter frem

Min husbond er ved at køre jord på i køkkenhaven, så nu varer det ikke længe inden at kartoflerne kan komme i jorden. Og ja, det er sent, men hvad pokker. Mon ikke det virker alligevel?

Bitte små porrer. Er spændt på, om de overlever

Bitte små porrer. Er spændt på, om de overlever

Kan næsten ikke vente til vi kan bare kan gå ud og indsamle squash, porrer, kartofler, jordbær, grønkål, gulerødder, løg, broccoli og et væld af ærteblomster.

Krydser fingre for, at varmen fortsætter…

Giftigt børnetis

Lad mig citere en elev: “Aaaargh…jeg blir så ANGRY!!”.

Og det gør jeg – bliver angry, rasende, frådende – og så rigtig ked af det. For historien er så tragisk, at det er til at græde snot over.

8 ud af 10 børn har spor af giftstoffer i deres urin, ifølge en undersøgelse beskrevet i Politikken. OTTE ud af ti. Det er simpelthen SÅ skræmmende og forfærdeligt, at jeg har svært ved at rumme det. Jeg kan forstå, at vi andre kan ha’ giftophobninger i kroppen. Vi er børn fra en tid, hvor landbruget boomede og man oversprøjtede for at øge produktionen uden at ane, hvad giften gjorde for miljøet – inklusiv os.

Men der er simpelthen ingen undskyldning for, at vores børn skal have gift i urinen i 2013. Vi ved, hvad sprøjtegifte gør ved miljøet, vi ved at det ophober sig i kroppen, vi ved, at vores jord vånder sig i giftdunste og kemikalier. Og alligevel sker der ingenting. INGENTING!

Det gør mig ked af det, for hvad er det for en verden og liv, vi ønsker at give vores børn? Vi har allerede overophedede oceaner, selvdannede plastikøer, tvekønnede frøer, uddøende arter og smeltende poler. Er det virkelig den arv, vi ønsker at give videre?

Politikerne siger, at vi skal være sunde og passe på os selv. Men politisk handling lader noget tilbage at ønske. Lavere afgifter på økologiske varer, så de bliver attraktive? Nej da – det er der da ikke stemmer i. Men lavere afgifter på sodavand – det dur.

Jeg blir så træt…lige bag efter at jeg er blevet ANGRY!

Havedrømme

Havedrømme

Moffernes havemøbler overvintrer stadig i drivhuset

Moffernes havemøbler overvintrer stadig i drivhuset

Jeg har fået ryddet op i drivhuset. Efter 8 – ja…OTTE år som opbevaringsrum skal det i brug. Drivhuset har tidligere fungeret som fyrrum til et stort industridrivhus og har derfor en vanvittig fed størrelse. Der er plads til store armbevægelser og det skal udnyttes….øhm…til næste år…

Havetraktoren mister nu sin parkeringsplads og henvises til laden

Havetraktoren mister nu sin parkeringsplads og henvises til laden

I år skal det bare op at køre og jeg skal se om jeg overhovedet har det mindste forstand til at dyrke noget som helst selv. I teorien burde jeg være ekspert. Jeg har læst og læst og læst i årevis om havebrug, konsulteret alle eksperterne og set et hav af tv-udsendelser. Så jeg burde være rustet. Men et er teori – noget andet praksis. Jeg krydser fingre for, at bare en smule har sat sig fast og ellers så har jeg stadig bunkevis af litteratur, jeg kan ty til, hvis det kniber.

En gammel gartneriplantevogn har fået ny funktion i drivhuset

En gammel gartneriplantevogn har fået ny funktion i drivhuset

Jeg er stor fan af Camilla Plum. Jeg synes, at hun er fantastisk. Og ud af de mange, mange, MANGE havebøger jeg har læst, der er hendes havebog simpelthen den bedste. Og iøvrigt den eneste jeg har læst fra ende til anden – med stor fornøjelse og smil på læben. Hun skriver så tingene er nemme at gå til. Det er ikke en dyt prætentiøst for en lægmand, hvilket mange havebøger hurtigt kan blive. Jeg støder tit på havebøger, hvor man antager at læseren har en meget bred basisviden og derfor ikke forklarer sig, men starter midt i symfonien. Og nej – alt skal ikke begynde ved Adam og Eva, men en afklaring og et fælles ståsted hjælper unægteligt på forståelsen.

 

Så og priklejord - mon ikke der er nok?

Så og priklejord – mon ikke der er nok?

Men når det så er sagt, så læser jeg også engang imellem Claus Dalbys bøger – vel vidende at jeg bliver sindsygt frustreret over, at jeg aldrig nogensinde vil kunne præstere bare et minimum af det han præsenterer i sine bøger. Vi havde en havearkitekt til at tegne en haveplan til os, da vi flyttede herud og forud for at hun begyndte at tegne, havde vi en lang snak om, hvad haven skulle indeholde. Og jeg kom jo der med alenlange opslagsværker og Bo Bedre OG Claus Dalbys krukkehave og og og….og hun kiggede på mig med et smil og foreslog et lidt mere realistisk niveau. Først blev jeg selvfølgelig en anelse pige-mopset, for hun sku’ da ikke bestemme, hvordan vores drømmehave skulle se ud. Men hun havde jo ret. Det er jo drømme. Og nogen kan realiseres og andre forbliver drømme, fordi hverdagen kommer i vejen – hele tiden.

Skønne økologiske frø fra Solsikken

Skønne økologiske frø fra Solsikken

Men jeg læser altså stadig Claus Dalby engang i mellem. Og prøver at glæde mig over andres planteflor og lader mig inspirere i stedet for at frustreres. Måske en dag bliver vores have et væld af blomster og bede og rislende vand og pileskulpturer. Men formentlig ikke.

Bliver det en ringere have af det? Næ, for skvalderkålen kan spises og jeg slipper for at ærgre mig, når Jonathan sparker en fodbold ind i staudebedene for 17 gang på en eftermiddag eller rådyrene har forsynet sig med alle rosenknopperne.

Fortsat god dag i det skønne, skønne vejr

Autonome krokus kigger frem de mærkeligste steder på grunden

Autonome krokus kigger frem de mærkeligste steder på grunden