Danser med grise…

…altså døde grise….argh!

Vi har slagtet pattegrise til et kommende kallas og disse “små” basser skulle jo fragtes fra slagteriet og hjem i kummefryseren. Havde pr telefon clearet med slagteriet, at der selvfølgelig var plads i vores monster af en 470-liters kummefryser til alle tre grise, for “så store var de jo heller ikke”. Lidt omrokering af eksisterende udskæringer og pladsen var klar.

Så ud til Egtved slagtehus i Jutta og ind og hente grise og kigge på grill. Som altid god betjening i Egtved, så jeg skulle ikke slæbe grisene ud i kassebilen. I højt humør susede jeg hjemad med de tre små – som altid lidt forsinket – så jeg skulle skynde mig ind med grisene inden jeg skulle hente yngstemanden.

Parkerede Jutta og fik åbnet fryseren og gik i gang. Første gris gik rimeligt smertefrit – bare en lille sag på 28 kg. Næste var noget mere tricky. Fat i for- og bagben og 1-2-3 upsala…slæbe, slæbe ind i fryseren. Pust og støn – men det lykkedes.

Så kom turen til sidste og tungeste basse. Tænkte at taktikken fra gris nr. 2 fungerede, så fat i et bag- og forben og 1-2-3….hhhnggggg……hmm…tungt. Men tik-tak – tiden gik og dagplejen lukkede om fem minutter. Så – fat igen og kræet ud af bilen. Slæbte afsted mens benene ligeså langsomt gled ud af mine hænder. Fangede grisen med foden, så den ikke ramte jorden, men så var gode dyr sgu rådne, for hvordan sku’ jeg lige komme videre???

Jo – en hæftig dansefatning – grisen og jeg tryne mod tryne og “åbningen” ind mod min krop. Svingende og prustende fik jeg bugseret dyret ind i fryseren, hvor pladsen nu var trang, så ben måtte bøjes, klemmes og trykkes, men til sidst lykkedes det da, at få lukket låget på fryseren.

Drønede ud i bilen, drønede ud ad indkørslen og hen til dagplejen et minut i lukketid. Kastede mig ind og prøvede at virke overskudsagtig og i feriestemning indtil dagplejerens hund blev nærgående.

For det var nok gået lidt for stærkt. For dansefatningen havde efterladt spor. Nærmere bestemt noget der lignede sneglespor – her bestående af fedt og størknet blod – ned over mit tøj, til stor fornøjelse for hunden Luna.

Så stod der hos Bente dagplejer med død gris på tøjet og sved på panden og prøvede at virke nonchelant. Det lykkedes virkeligt dårligt. Næste gang blir det sgu Thomas, der må danse en dans når pattegrisene skal i fryseren.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s